publicerad: 2015
prickare
prick·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. prickarna • till 2pricka 1
| Singular | |
|---|---|
| en prickare | obestämd form |
| en prickares | obestämd form genitiv |
| prickaren | bestämd form |
| prickarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prickare | obestämd form |
| prickares | obestämd form genitiv |
| prickarna | bestämd form |
| prickarnas | bestämd form genitiv |


