publicerad: 2015
primärbehov
prim·är|be·hov
substantiv
~et; pl. ~ primär behov
| Singular | |
|---|---|
| ett primärbehov | obestämd form |
| ett primärbehovs | obestämd form genitiv |
| primärbehovet | bestämd form |
| primärbehovets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| primärbehov | obestämd form |
| primärbehovs | obestämd form genitiv |
| primärbehoven | bestämd form |
| primärbehovens | bestämd form genitiv |


