publicerad: 2015
problembarn
pro·blem|barn
substantiv
~et; pl. ~ • äv. om vuxen person el. om företeelse
| Singular | |
|---|---|
| ett problembarn | obestämd form |
| ett problembarns | obestämd form genitiv |
| problembarnet | bestämd form |
| problembarnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| problembarn | obestämd form |
| problembarns | obestämd form genitiv |
| problembarnen | bestämd form |
| problembarnens | bestämd form genitiv |


