publicerad: 2015
problematik
pro·blem·at·ik
[‑i´k]
substantiv
~en ~er • komplex av problem; till problem 1
| Singular | |
|---|---|
| en problematik | obestämd form |
| en problematiks | obestämd form genitiv |
| problematiken | bestämd form |
| problematikens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| problematiker | obestämd form |
| problematikers | obestämd form genitiv |
| problematikerna | bestämd form |
| problematikernas | bestämd form genitiv |


