publicerad: 2015
profet
pro·fet
[‑fe´t]
substantiv
~en ~er 1 förkunnare av gudomligt budskap särsk. i Bibeln; siare2 ⟨skämts.⟩ professor
| Singular | |
|---|---|
| en profet | obestämd form |
| en profets | obestämd form genitiv |
| profeten | bestämd form |
| profetens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| profeter | obestämd form |
| profeters | obestämd form genitiv |
| profeterna | bestämd form |
| profeternas | bestämd form genitiv |


