publicerad: 2015
påveval
påve|val
substantiv
~et; pl. ~ • till 1val 2 påve
| Singular | |
|---|---|
| ett påveval | obestämd form |
| ett påvevals | obestämd form genitiv |
| påvevalet | bestämd form |
| påvevalets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| påveval | obestämd form |
| påvevals | obestämd form genitiv |
| påvevalen | bestämd form |
| påvevalens | bestämd form genitiv |


