publicerad: 2015
raserianfall
ras·eri|an·fall
substantiv
~et; pl. ~ • raseriutbrott
| Singular | |
|---|---|
| ett raserianfall | obestämd form |
| ett raserianfalls | obestämd form genitiv |
| raserianfallet | bestämd form |
| raserianfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| raserianfall | obestämd form |
| raserianfalls | obestämd form genitiv |
| raserianfallen | bestämd form |
| raserianfallens | bestämd form genitiv |


