publicerad: 2015
receptur
re·cept·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • i äldre tid: avdelning på apotek för beredning av läkemedel efter recept
Singular | |
---|---|
en receptur | obestämd form |
en recepturs | obestämd form genitiv |
recepturen | bestämd form |
recepturens | bestämd form genitiv |
Plural | |
recepturer | obestämd form |
recepturers | obestämd form genitiv |
recepturerna | bestämd form |
recepturernas | bestämd form genitiv |