publicerad: 2015
regn
regn
substantiv
~et; pl. ~ • nederbörd i form av vattendroppar; äv. bildl.: regnet öser ner
| Singular | |
|---|---|
| ett regn | obestämd form |
| ett regns | obestämd form genitiv |
| regnet | bestämd form |
| regnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| regn | obestämd form |
| regns | obestämd form genitiv |
| regnen | bestämd form |
| regnens | bestämd form genitiv |


