publicerad: 2015
rekonditionering
re·kond·it·ion·er·ing
substantiv
~en ~ar rekonditionera
| Singular | |
|---|---|
| en rekonditionering | obestämd form |
| en rekonditionerings | obestämd form genitiv |
| rekonditioneringen | bestämd form |
| rekonditioneringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| rekonditioneringar | obestämd form |
| rekonditioneringars | obestämd form genitiv |
| rekonditioneringarna | bestämd form |
| rekonditioneringarnas | bestämd form genitiv |


