publicerad: 2015
renmärg
ren|märg
substantiv
~en • till 2ren 1 märg
| Singular | |
|---|---|
| en renmärg | obestämd form |
| en renmärgs | obestämd form genitiv |
| renmärgen | bestämd form |
| renmärgens | bestämd form genitiv |


