publicerad: 2015
repeterur
re·pet·er|ur
[‑e`r‑]
substantiv
~et; pl. ~ • till repetera 1 2ur
| Singular | |
|---|---|
| ett repeterur | obestämd form |
| ett repeterurs | obestämd form genitiv |
| repeteruret | bestämd form |
| repeterurets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| repeterur | obestämd form |
| repeterurs | obestämd form genitiv |
| repeteruren | bestämd form |
| repeterurens | bestämd form genitiv |


