publicerad: 2015
rörelsehinder
rör·else|hinder
substantiv
‑hindret; pl. ~, best. pl. ‑hindren rörelse 1 hinder
| Singular | |
|---|---|
| ett rörelsehinder | obestämd form |
| ett rörelsehinders | obestämd form genitiv |
| rörelsehindret | bestämd form |
| rörelsehindrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| rörelsehinder | obestämd form |
| rörelsehinders | obestämd form genitiv |
| rörelsehindren | bestämd form |
| rörelsehindrens | bestämd form genitiv |


