publicerad: 2015
segring
segr·ing
substantiv
~en ~ar • till segra 2
| Singular | |
|---|---|
| en segring | obestämd form |
| en segrings | obestämd form genitiv |
| segringen | bestämd form |
| segringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| segringar | obestämd form |
| segringars | obestämd form genitiv |
| segringarna | bestämd form |
| segringarnas | bestämd form genitiv |


