publicerad: 2015
senvinter
sen|vinter
substantiv
~n ‑vintrar 1sen vinter
| Singular | |
|---|---|
| en senvinter | obestämd form |
| en senvinters | obestämd form genitiv |
| senvintern | bestämd form |
| senvinterns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| senvintrar | obestämd form |
| senvintrars | obestämd form genitiv |
| senvintrarna | bestämd form |
| senvintrarnas | bestämd form genitiv |


