publicerad: 2015
situationskomiker
situ·at·ions|kom·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ situationskomik
| Singular | |
|---|---|
| en situationskomiker | obestämd form |
| en situationskomikers | obestämd form genitiv |
| situationskomikern | bestämd form |
| situationskomikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| situationskomiker | obestämd form |
| situationskomikers | obestämd form genitiv |
| situationskomikerna | bestämd form |
| situationskomikernas | bestämd form genitiv |


