publicerad: 2015
självrådighet
själv|råd·ig·het
substantiv
~en självrådig
| Singular | |
|---|---|
| en självrådighet | obestämd form |
| en självrådighets | obestämd form genitiv |
| självrådigheten | bestämd form |
| självrådighetens | bestämd form genitiv |


