publicerad: 2015
självservering
själv|serv·er·ing
substantiv
~en ~ar • till servering 1,2 själv
| Singular | |
|---|---|
| en självservering | obestämd form |
| en självserverings | obestämd form genitiv |
| självserveringen | bestämd form |
| självserveringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självserveringar | obestämd form |
| självserveringars | obestämd form genitiv |
| självserveringarna | bestämd form |
| självserveringarnas | bestämd form genitiv |


