publicerad: 2015
självstympare
själv|stymp·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑stymparna • ⟨åld.⟩ person som skadar sig själv
| Singular | |
|---|---|
| en självstympare | obestämd form |
| en självstympares | obestämd form genitiv |
| självstymparen | bestämd form |
| självstymparens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självstympare | obestämd form |
| självstympares | obestämd form genitiv |
| självstymparna | bestämd form |
| självstymparnas | bestämd form genitiv |


