publicerad: 2015
självövervinnelse
själv|över·vinn·else
substantiv
~n ~r själv övervinnelse
| Singular | |
|---|---|
| en självövervinnelse | obestämd form |
| en självövervinnelses | obestämd form genitiv |
| självövervinnelsen | bestämd form |
| självövervinnelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självövervinnelser | obestämd form |
| självövervinnelsers | obestämd form genitiv |
| självövervinnelserna | bestämd form |
| självövervinnelsernas | bestämd form genitiv |


