publicerad: 2015
skalk
skalk
substantiv
~en ~ar 1 bröd- el. ostkant2 ⟨åld.⟩ skojare, skälm
| Singular | |
|---|---|
| en skalk | obestämd form |
| en skalks | obestämd form genitiv |
| skalken | bestämd form |
| skalkens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skalkar | obestämd form |
| skalkars | obestämd form genitiv |
| skalkarna | bestämd form |
| skalkarnas | bestämd form genitiv |


