publicerad: 2015
skandium
skandi·um
[skan´di‑]
substantiv
~et el. skandiet el. ~ • en metall
| Singular | |
|---|---|
| ett skandium | obestämd form |
| ett skandiums | obestämd form genitiv |
| skandiumet (skandiet, skandium) | bestämd form |
| skandiumets (skandiets, skandiums) | bestämd form genitiv |


