publicerad: 2015
skenhändelse
sken|händ·else
substantiv
~n ~r • händelse som bara skenbart är viktig
| Singular | |
|---|---|
| en skenhändelse | obestämd form |
| en skenhändelses | obestämd form genitiv |
| skenhändelsen | bestämd form |
| skenhändelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skenhändelser | obestämd form |
| skenhändelsers | obestämd form genitiv |
| skenhändelserna | bestämd form |
| skenhändelsernas | bestämd form genitiv |


