publicerad: 2015
skrodör
skrod·ör
[‑ö´r]
substantiv
~en ~er • till skrodera
| Singular | |
|---|---|
| en skrodör | obestämd form |
| en skrodörs | obestämd form genitiv |
| skrodören | bestämd form |
| skrodörens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skrodörer | obestämd form |
| skrodörers | obestämd form genitiv |
| skrodörerna | bestämd form |
| skrodörernas | bestämd form genitiv |


