publicerad: 2015
spaning
span·ing
substantiv
~en ~ar • ofta utförd av polis el. militär; äv. försök att se in i framtiden
| Singular | |
|---|---|
| en spaning | obestämd form |
| en spanings | obestämd form genitiv |
| spaningen | bestämd form |
| spaningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| spaningar | obestämd form |
| spaningars | obestämd form genitiv |
| spaningarna | bestämd form |
| spaningarnas | bestämd form genitiv |


