publicerad: 2015
spetsborgare
spets|borg·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑borgarna • ⟨åld.⟩ kälkborgare
| Singular | |
|---|---|
| en spetsborgare | obestämd form |
| en spetsborgares | obestämd form genitiv |
| spetsborgaren | bestämd form |
| spetsborgarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| spetsborgare | obestämd form |
| spetsborgares | obestämd form genitiv |
| spetsborgarna | bestämd form |
| spetsborgarnas | bestämd form genitiv |


