publicerad: 2015
stormhinder
storm|hinder
substantiv
‑hindret; pl. ~, best. pl. ‑hindren • till storm 1,3 hinder
| Singular | |
|---|---|
| ett stormhinder | obestämd form |
| ett stormhinders | obestämd form genitiv |
| stormhindret | bestämd form |
| stormhindrets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| stormhinder | obestämd form |
| stormhinders | obestämd form genitiv |
| stormhindren | bestämd form |
| stormhindrens | bestämd form genitiv |


