publicerad: 2015
studentuppror
stud·ent|upp·ror
substantiv
~et; pl. ~ student uppror
| Singular | |
|---|---|
| ett studentuppror | obestämd form |
| ett studentupprors | obestämd form genitiv |
| studentupproret | bestämd form |
| studentupprorets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| studentuppror | obestämd form |
| studentupprors | obestämd form genitiv |
| studentupproren | bestämd form |
| studentupprorens | bestämd form genitiv |


