publicerad: 2015
studiebegåvning
studie|be·gåv·ning
substantiv
~en ~ar studium begåvning
| Singular | |
|---|---|
| en studiebegåvning | obestämd form |
| en studiebegåvnings | obestämd form genitiv |
| studiebegåvningen | bestämd form |
| studiebegåvningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| studiebegåvningar | obestämd form |
| studiebegåvningars | obestämd form genitiv |
| studiebegåvningarna | bestämd form |
| studiebegåvningarnas | bestämd form genitiv |


