publicerad: 2015
svecism
svec·ism
[‑is´m]
substantiv
~en ~er • svenskpåverkad språkegenhet i icke-svenskt språk
| Singular | |
|---|---|
| en svecism | obestämd form |
| en svecisms | obestämd form genitiv |
| svecismen | bestämd form |
| svecismens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| svecismer | obestämd form |
| svecismers | obestämd form genitiv |
| svecismerna | bestämd form |
| svecismernas | bestämd form genitiv |


