publicerad: 2015
synkronicitet
syn·kron·ic·itet
[‑ite´t]
substantiv
~en synkron
| Singular | |
|---|---|
| en synkronicitet | obestämd form |
| en synkronicitets | obestämd form genitiv |
| synkroniciteten | bestämd form |
| synkronicitetens | bestämd form genitiv |


