publicerad: 2015
sällskapsbroder
säll·skaps|broder
substantiv
~n ‑bröder • till sällskap 2 bror 1
Singular | |
---|---|
en sällskapsbroder | obestämd form |
en sällskapsbroders | obestämd form genitiv |
sällskapsbrodern | bestämd form |
sällskapsbroderns | bestämd form genitiv |
Plural | |
sällskapsbröder | obestämd form |
sällskapsbröders | obestämd form genitiv |
sällskapsbröderna | bestämd form |
sällskapsbrödernas | bestämd form genitiv |