publicerad: 2015
sällskapsbroder
säll·skaps|broder
substantiv
~n ‑bröder • till sällskap 2 bror 1
| Singular | |
|---|---|
| en sällskapsbroder | obestämd form |
| en sällskapsbroders | obestämd form genitiv |
| sällskapsbrodern | bestämd form |
| sällskapsbroderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sällskapsbröder | obestämd form |
| sällskapsbröders | obestämd form genitiv |
| sällskapsbröderna | bestämd form |
| sällskapsbrödernas | bestämd form genitiv |


