publicerad: 2015
sällskapshund
säll·skaps|hund
substantiv
~en ~ar sällskap 1 hund
| Singular | |
|---|---|
| en sällskapshund | obestämd form |
| en sällskapshunds | obestämd form genitiv |
| sällskapshunden | bestämd form |
| sällskapshundens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sällskapshundar | obestämd form |
| sällskapshundars | obestämd form genitiv |
| sällskapshundarna | bestämd form |
| sällskapshundarnas | bestämd form genitiv |


