publicerad: 2015
särregel
sär|regel
substantiv
~n ‑regler sär- 1regel
| Singular | |
|---|---|
| en särregel | obestämd form |
| en särregels | obestämd form genitiv |
| särregeln | bestämd form |
| särregelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| särregler | obestämd form |
| särreglers | obestämd form genitiv |
| särreglerna | bestämd form |
| särreglernas | bestämd form genitiv |


