publicerad: 2015
tidebön
tide|bön
substantiv
~en ~er • till bön 2; jfr tidegärd
Singular | |
---|---|
en tidebön | obestämd form |
en tideböns | obestämd form genitiv |
tidebönen | bestämd form |
tidebönens | bestämd form genitiv |
Plural | |
tideböner | obestämd form |
tideböners | obestämd form genitiv |
tidebönerna | bestämd form |
tidebönernas | bestämd form genitiv |