publicerad: 2015
tidsförlust
tids|för·lust
substantiv
~en ~er tid förlust 1
| Singular | |
|---|---|
| en tidsförlust | obestämd form |
| en tidsförlusts | obestämd form genitiv |
| tidsförlusten | bestämd form |
| tidsförlustens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| tidsförluster | obestämd form |
| tidsförlusters | obestämd form genitiv |
| tidsförlusterna | bestämd form |
| tidsförlusternas | bestämd form genitiv |


