publicerad: 2015
toppenkille
topp·en|kille
substantiv
~n ‑killar • ⟨vard.⟩ toppen- 1kille
| Singular | |
|---|---|
| en toppenkille | obestämd form |
| en toppenkilles | obestämd form genitiv |
| toppenkillen | bestämd form |
| toppenkillens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| toppenkillar | obestämd form |
| toppenkillars | obestämd form genitiv |
| toppenkillarna | bestämd form |
| toppenkillarnas | bestämd form genitiv |


