publicerad: 2015
toppentjej
topp·en|tjej
substantiv
~en ~er • ⟨vard.⟩ toppen- tjej
| Singular | |
|---|---|
| en toppentjej | obestämd form |
| en toppentjejs | obestämd form genitiv |
| toppentjejen | bestämd form |
| toppentjejens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| toppentjejer | obestämd form |
| toppentjejers | obestämd form genitiv |
| toppentjejerna | bestämd form |
| toppentjejernas | bestämd form genitiv |


