publicerad: 2015
underben
under|ben
substantiv
~et; pl. ~ • till 1under 1 och ben 2
| Singular | |
|---|---|
| ett underben | obestämd form |
| ett underbens | obestämd form genitiv |
| underbenet | bestämd form |
| underbenets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| underben | obestämd form |
| underbens | obestämd form genitiv |
| underbenen | bestämd form |
| underbenens | bestämd form genitiv |


