publicerad: 2015
uppkörning
upp|kör·ning
substantiv
~en ~ar • särsk. praktiskt körkortsprov
| Singular | |
|---|---|
| en uppkörning | obestämd form |
| en uppkörnings | obestämd form genitiv |
| uppkörningen | bestämd form |
| uppkörningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppkörningar | obestämd form |
| uppkörningars | obestämd form genitiv |
| uppkörningarna | bestämd form |
| uppkörningarnas | bestämd form genitiv |


