publicerad: 2015
uppröjning
upp|röj·ning
substantiv
~en ~ar 1röja (upp)
| Singular | |
|---|---|
| en uppröjning | obestämd form |
| en uppröjnings | obestämd form genitiv |
| uppröjningen | bestämd form |
| uppröjningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppröjningar | obestämd form |
| uppröjningars | obestämd form genitiv |
| uppröjningarna | bestämd form |
| uppröjningarnas | bestämd form genitiv |


