publicerad: 2015
uppsprång
upp|språng
substantiv
~et; pl. ~ • han sköt haren i uppsprånget
| Singular | |
|---|---|
| ett uppsprång | obestämd form |
| ett uppsprångs | obestämd form genitiv |
| uppsprånget | bestämd form |
| uppsprångets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uppsprång | obestämd form |
| uppsprångs | obestämd form genitiv |
| uppsprången | bestämd form |
| uppsprångens | bestämd form genitiv |


