publicerad: 2015
upptimring
upp|timr·ing
substantiv
~en ~ar timra
| Singular | |
|---|---|
| en upptimring | obestämd form |
| en upptimrings | obestämd form genitiv |
| upptimringen | bestämd form |
| upptimringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| upptimringar | obestämd form |
| upptimringars | obestämd form genitiv |
| upptimringarna | bestämd form |
| upptimringarnas | bestämd form genitiv |


