publicerad: 2015
utanförskap
ut·an·för·skap
substantiv
~et • det att vara utanför spec. utanför samhällsgemenskapen
| Singular | |
|---|---|
| ett utanförskap | obestämd form |
| ett utanförskaps | obestämd form genitiv |
| utanförskapet | bestämd form |
| utanförskapets | bestämd form genitiv |


