publicerad: 2015
utformning
ut|form·ning
substantiv
~en ~ar utforma
| Singular | |
|---|---|
| en utformning | obestämd form |
| en utformnings | obestämd form genitiv |
| utformningen | bestämd form |
| utformningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utformningar | obestämd form |
| utformningars | obestämd form genitiv |
| utformningarna | bestämd form |
| utformningarnas | bestämd form genitiv |


