publicerad: 2015
utkikstorn
ut·kiks|torn
substantiv
~et; pl. ~ utkik 2 1torn
| Singular | |
|---|---|
| ett utkikstorn | obestämd form |
| ett utkikstorns | obestämd form genitiv |
| utkikstornet | bestämd form |
| utkikstornets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utkikstorn | obestämd form |
| utkikstorns | obestämd form genitiv |
| utkikstornen | bestämd form |
| utkikstornens | bestämd form genitiv |


