publicerad: 2015
utlösare
ut|lös·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑lösarna • mekanism för igångsättning av ngt: kamerans utlösare
| Singular | |
|---|---|
| en utlösare | obestämd form |
| en utlösares | obestämd form genitiv |
| utlösaren | bestämd form |
| utlösarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utlösare | obestämd form |
| utlösares | obestämd form genitiv |
| utlösarna | bestämd form |
| utlösarnas | bestämd form genitiv |


