publicerad: 2015
utrymningsorder
ut·rym·nings|order
substantiv
~n; pl. ~ utrymning 1 order 1
| Singular | |
|---|---|
| en utrymningsorder | obestämd form |
| en utrymningsorders | obestämd form genitiv |
| utrymningsordern | bestämd form |
| utrymningsorderns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| utrymningsorder | obestämd form |
| utrymningsorders | obestämd form genitiv |
| utrymningsorderna | bestämd form |
| utrymningsordernas | bestämd form genitiv |


