publicerad: 2015
vakuum
vaku·um
[va´k(u)um]
substantiv
~et; pl. ~ • lufttomt rum; tomrum; äv. bildl.
| Singular | |
|---|---|
| ett vakuum | obestämd form |
| ett vakuums | obestämd form genitiv |
| vakuumet | bestämd form |
| vakuumets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vakuum | obestämd form |
| vakuums | obestämd form genitiv |
| vakuumen | bestämd form |
| vakuumens | bestämd form genitiv |


