publicerad: 2015
vindböjtel
vind|böjtel
substantiv
~n ‑böjtlar • ⟨ngt åld.⟩ hållningslös person
| Singular | |
|---|---|
| en vindböjtel | obestämd form |
| en vindböjtels | obestämd form genitiv |
| vindböjteln | bestämd form |
| vindböjtelns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vindböjtlar | obestämd form |
| vindböjtlars | obestämd form genitiv |
| vindböjtlarna | bestämd form |
| vindböjtlarnas | bestämd form genitiv |


